Jeg har lige været en smuttur på Mallorca i Antraxt, hvilket varmt kan anbefales. Vejret er fantastisk, landskabet er smukt, og shoppemulighederne er slet heller ikke til at klage over, hvis man kører ind til Palma, hvor man både kan shoppe amok i ZARA eller Corner-butikkerne, der byder på alt fra Jimmy Choo, Dior, over Prada til Lanvin etc. Derudover er der masser af andre butikker og hyggelige caféer samt super charmerende smalle sydlandske gader og bygninger. I palma ligger også den kendte gotiske katedral. Den er meget smuk og bestemt et besøg værd.
Åbningstider; man-tor 17–01, fre-lør 17–03
Vi har før skrevet om de kommende nye city guides fra Louis Vuitton, som både kan guide dig igennem diverse storbyer - men som også bare kan se super fine ud i bogreolen. Men der kommer nu også en række fine postkort fra modehuset, og de er så fine, at man ikke bare gider smide dem i postkassen! De kan bruges som minibilleder eller andet kreativt - og så koster de kun fra 20 kr. pr. stk. Hvem skulle tro, at man kunne få noget som helst for en 20´er hos Louis?
Kortene er i Louis Vuittons egne forretninger fra oktober.
Hvis det her ikke kan få din mund til at løbe i vand - så ved vi ikke, hvad kan! Danmark får nu sin første butik og bageri dedikeret udelukkende til fine, farverige og velsmagende cupcakes. Agnes Cupcakes åbner 26. august i Sværtegade 10, København K, og her vil du kunne købe friskbagte mini-kager dagen lang - på bedste NYC maner!
Agnes Cupcakes, Sværtegade 10, København K
www.agnescupcakes.com
Designer-duoen, Askh, er klar med en udstilling under den københavnske modeuge. Udstillingen hedder 75% Ink og viser, hvordan Askh, bestående af Anne Sofie Madsen og Katrine Hedegaard, tolker begrebet mode. Arbejdet tager desuden udgangspunkt i, at der skal bruges 75 % blå! Jeg er fx helt vild med denne tegning! Men nogle af de andre værker er næste uhyggelige - dog stadig smukke. Se dem ved at klikke på "Se mere her".
Udstillingen kan opleves under modeugen fra 11.-15.august i Kødbyen, Slagterhusgade 3D.
Jeg elsker lækre bøger! Både fordi de ser dejlige ud på bordet, hylden eller reolen - og selvfølgelig fordi man kan blive helt glad af at læse eller kigge i dem. Specielt rejseguides kan få en til at drømme sig væk til varme himmelstrøg eller guide en igennem en ferie. Louis Vuitton er 15.oktober ude med deres 2011-udgave af Louis Vuittion City Guide, og i denne omgang er der nye spændende destinationer med som Kyoto. I den helt store City Box er der kommet syv nye europæiske rejsemål: Beirut, Oxford, Palma de Majorca m.fl. Jeg skal så meget eje et par af de her bøger! De er som sagt at finde i Louis Vuittons egne butikker fra oktober og koster:
Louis Vuitton City Guide 2011: 190 kr.
Louis Vuitton City Guide Box 2011: 750 kr.
Så er sommeren for alvor begyndt. Imens i andre nyder Roskilde festival og den danske sommer, er jeg taget til NYC i 2 måneder i praktik. Jeg har været her i en lille uge og føler mig allerede helt hjemme. I den kommende tid vil I blive udsat for en masse billeder og indtryk fra den fantastiske storby. So far har jeg været til The Gay Pride Festival, været på lækre restauranter, festet på overvældene tagterrasser, drukket vilde cocktails og selvfølgelig shoppet alt for meget. Mit seneste køb er Levi’s cowboyvesten, som pryder det øverste billede.
I går var dagen, hvor vi skulle i biografen og se den omtalte Sex and The City 2. Dette er en tøseoplevelse ud til fingerspidserne, og vi havde derfor samlet 13 piger til at dele oplevelsen med. Mange af Jer har sikkert allerede set filmen med de fire New Yorker-damer og har en mening om den. Der var også blandede holdninger til denne film i vores forsamling - en ting vi dog alle kunne blive enige om var, at tøjet sparkede røv og et gensyn med pigerne var besøget i biffen værd!
Det bliver ved med at skyde op med små hyggelige økosteder, og det er jo dejligt. Jeg har netop besøgt Økokunsten, der ligger på vandkunsten 6. Valget står mellem salater, sandwich, kage, og så selvfølgelig te og kaffe. Der er super hyggeligt inde ved Vandkunsten, og det er oplagt at sætte sig uden for i solen og nyde øko-lækkerierne. Deres gulerodskage kan virkelig anbefales. De har åbent mandag-fredag fra 8-17. I weekenden er der lukket.
| Tilbage |













